Sommerfoedder Laesoefruerne

Guide til dig: Silkebløde sommerfødder i 4 nemme trin

En guide til dig der vil skyde genvej til lækre sommerfødder inden sandalsæsonen for alvor melder sin ankomst. Med denne guide kan du give dine vintertrætte fødder lidt kærlig behandling, og få bugt med den hårde hud på hælene. Sæt god tid af og husk at finde alle remedier frem inden du går i gang. 

Du skal bruge:

  • 45-60 (eller endnu flere) minutters DIG-TID
  • Fodbalje
  • Fodbadesæbe eller fodbadesalt (køkkensalt kan også bruges hvis ikke du har andet)
  • Håndklæde
  • Fodcreme eller en god fodsalve
  • Neglefil (eller en pimpsten til fødder
  • Olie 
  • Vatpinde
  • En god kop kaffe eller te
  • En god bog, strikketøjet eller fjernbetjeningen til TVét

TRIN 1: Blødgør fødderne med et fodbad og få bløde fødder

Start med at blødgøre dine fødder med et lækkert og afslappende fodbad. Sæt dig et sted, hvor du kan sidde ugeneret. Vandet skal være lunkent og fødderne skal ikke være i blød for længe. Fødderne må ikke ikke blive rynkede eller røde.

Tilføj vandet en lækker plejende fodbadesæbe eller fodbadesalt. Hvis ikke du har en fodbadesæbe eller fodbadesalt til formålet kan du anvende almindeligt køkkensalt. Brug ikke stærke sæbeblandinger da det kan udtørre huden. Brug en neglebørste til at fjerne skidt på fødder og negle.

Nyd fodbadet i ca. 5-10 minutter. Husk at tørre fødderne grundigt mellem tæerne for at undgå at få fodsvamp. Hvis du lider af hård hud på fødderne kan du med fordel fjerne den hårde hud mens fødderne er våde. Dette er med til at give bløde fødder

TRIN 2: Fjern hård hud på fødderne

Det er oftest lettere at file af mens dine fødder er våde. Du kan anvende en almindelig fodfil eller en pimpsten til fødder til at fjerne hård hud på dine fødder. Vær blid når du vil fjerne det, så du ikke kommer til at fjerne for meget hud. 

Almindelig hud: her kan du med fordel file fødderne mens de er våde og jeres fødder er bløde.

Meget tør (eller flagende) hud: her kan du med fordel file fødderne når de er tørre. Dette gælder også hvis du lider af hælrevner. På den måde undgår du at komme til at file for meget hud af.t

TRIN 3: Forebyg hård hud og hælrevner

Efter fodbadet og filning skal fødderne smøres med en god fodsalve. Du skal ikke smøre fodsalve mellem tæerne, da det er vigtigt at holde huden mellem tæerne tør. Dette er med til  at minimere risikoen for fodsvamp.

For at få bløde og lækre sommerfødder er det vigtigt at du anvender en god og plejende fodsalve. Vælg gerne en fodsalve som indeholder lanolin, da lanolin hjælper med at genopbygge huden indefra. 

Du kan forebygge ved at massere fødderne på de udsatte steder med en neglebørste og anvende en lækker fodsalve, som plejer dine sommerfødder / bløde fødder, forebygger og lindrer hælrevner.

Både fodsalve med lanolin og en fodbadesæbe med salt er begge særdeles effektive produkter når du vil have bugt med hælrevner, forebygge på hælen og gerne vil have lækre sommerfødder og bløde fødder.

Lider du af meget svær hård hud kan du med fordel forhøre en fodterapeut om hvilke produkter der er særligt gode til at få bugt med problemet på fødderne og få bløde fødder. 

TRIN 4: Plej negle og neglebånd

Blødgør dine negle og neglebånd ved at påføre hele neglen lidt olie. Tryk forsigtigt neglebåndene ned mod bunden af neglen, uden at de går i stykker. Du kan f.eks. bruge en vatpind til at trykke neglebåndet ned på plads, så det ligger fint langs neglens kant. 

For at afkorte længden på neglene kan du enten file eller anvende en negleklipper. Pas på ikke at klippe neglene for korte, eller afrunde dem for meget. Hvis de afrundes for meget kan det på sigt være medvirkende til nedgroede negle.

Fil kanterne på neglen, så de ikke er skarpe. 

Afslutningsvis kan du evt. polere neglene eller lakere dem med klar lak eller en farvet neglelak. 

Find nu sandalerne frem og luft dine lækre sommerfødder!

TIP: Hvis du døjer med meget tørre hæle eller hælrevner, så kan du med fordel smøre dine fødder i en god fodsalve hver dag. Husk at fjerne evt. skallende hud først ved hjælp af en fodfil eller en pimpsten til fødder

TIP: Husk at give dine fødder pause med praktiske sko, som ikke er for smalle og for høje. Dine fødder vil elske dig for at du også husker at anvende fodtøj hvor der er plads nok. 

Solveigs favoritter til sommerfødder:

Må jeg give dig 10 % rabat?

Tilmeld nyhedsbrevet og få 10 % på din første ordre, samt andre gode tilbud. Du accepterer samtidig Læsøfruernes privatlivspolitik