Undgå myggestik, uden brug af kemiske stoffer
Zzzzmmmm. Stik. Klask!
Myggestik er svære helt at undgå. Du kan dog gøre lidt selv, for ikke at få din fantastiske hyggeaften forvandlet til et efterfølgende klø- og sviegilde. Jeg har her samlet 5 tips som kan hjælpe dig. Tip som hele familien kan bruge, både børn og voksne.
TIP #1 - Tøjet er dit bedste værn mod myggestik
Tildækning af kroppen er et fantastisk middel i kampen mod myggestik, også selvom en myg godt kan stikken gennem tynde tekstiler og tætsiddende tøj. Afhængig af temperaturen kan det være oplagt at vælge noget tøj som er lidt kraftigere i kvaliteten eller fastere vævet.
Tøjets farve skulle, ifølge nogle teorier, også have betydning for myggens lyst til at stikke. Teorier som jeg dog ikke har kunne finde bevis for.
TIP #2 - Myg har favoritopholdssteder
Myggene er mest aktive i varme og fugtige områder. Vælg en bluse med lange ærmer og et par lange bukser. Smør de “bare steder” på kroppen i et myggemiddel uden kemiske stoffer. Særligt hvis du opholder dig i nærheden af åer, søer eller en skov om aftenen er det ekstra vigtigt at forebygge myggestik med et myggemiddel. Hvis du skal holde ferie i et andet land end Danmark kan det være en god idé at undersøge hvordan mygge-tilstanden er i området.
TIP #3 - Myg elsker vindstille områder
Myg hader vindblæste områder, så der vil være flere aktive myg i vindstille områder. Hvis ikke du har problemer med “træk” kan det være en fordel at placere dig et sted med lidt mere vind.
TIP #4 - Myggene kommer frem om aftenen
Det er særligt om aftenen at myggene er mere aggressive. Det er derfor en god idé at tildække arme og ben.
TIP #5 - Brug et myggemiddel uden kemiske stoffer
For at undgå myggestik er det en god idé at smøre huden ind i et skånsomt myggemiddel, som ikke er fyldt med en masse kemiske stoffer. Husk at et myggemiddel kun virker på de steder hvor du har indsmurt kroppen. Det er altså ikke nok at smøre et sted og håber på at duften i sig selv holder myggene væk.
TIP: Anvend et mildt myggemiddel som hele familien kan anvende, også børnene. Det er lettere at alle kan anvende samme slags.
Jeg ønsker dig en fantastisk (fri for myggestik) sommer.
Kærlig hilsen
Solveig Lynge